I børnahaven blev vi alle taget rigtig godt imod. Vi samledes med de øverste ansatte, og så nogle af de lærere, som vi skal være i klasse med. ( Børnehaven her i Vietnam, er nok det der svare til vores børnehaveklasse) Vi fik kage.. en rigtig chokoladekage, samt en lille gave. Vi fik hver et billede der symboliserer noget (kan ikke rigtig finde ud af hvad min handler om, andet end at det er noget med en kokosnød). Dernæst blev vi tildelt en klasse. jeg er kommet i en af de store. Faktisk havde jeg bedt om at komme i en klasse hvor de var fra 4-5 år, men jeg har fået de børn der er 5-6 år. Tror egentlig kun at det er en fordel for mig, da de godt kan tale lidt engelsk. eller de kan i hvertfald sige "goodbye teacher" :o) Men tror helt sikkert at det bliver godt!
Mit indtryk af dagen er, at det er en meget disiplineret børnehave. Børnene stiller selv stole, borde osv. frem når de skal spise. de er selv med til at gøre klar til deres eftermiddagslur og pakke det sammen når de har sovet. De gør også hvad de bliver bedt om, eller det har de ihvertfald gjort i dag. De foretager sige ikke noget, uden at de er blevet bedt om at gøre det. I dag så jeg hverken børn der græd eller lærere det skældte ud..
Kort beskrivelse af min dag:
Som nævnt tidligere startede vi med at snakke med forskellige mennesker og kl. ca. 9 kom vi ud i vores klasser. Da jeg kom ind i min klasse blev jeg mødt med et "hallo Tina". Derefter skulle børnene fortælle om, hvad de havde oplevet i deres ferie og jeg skulle selvfølgelig også fortælle hvad jeg havde oplevet i min. Så sang vi to sange og så var det ellers tid til leg. (men altså ikke den form for leg som jeg er vandt til fra Danmark. Børnene blev delt i to grupper hvor den ene fik en kurv med bogstaver og den anden fik et papir hver og nogle farver og så kunne de ellers bare lege. tror vi sad sådan i ca. 45 min. Det virkede en smule kedeligt, må jeg sige) Klassen er også delt op på den måde, at i det ene hjørne kan børnene lege mor og far (dvs. at det er når læreren siger at de må. Når de leger mor og far, handler det om at de kan lege at de går ud og køber ind) i et andet hjørne er der mulighed for at bygge med klodser, et tredje "study" og i det fjerde kan de tegne. Stadig er det læreren der bestemmer, hvilke hjørne der skal bruges) Så blev det tid til forkost, lærerne øste mad op til børnene (husk lige på deres alder) og så kunne de ellers bare spise. Jeg havde hørt fra tidligere studerende, at de godt kunne stopfodre de børn som ikke ville spise noget, dette så jeg heldigvis ikke noget til i dag, og der var da også et par stykker, som smed lidt ud. Efter mad skulle de sove og da det jo STADIG er meget koldt, kunne de få lov til at sove til kl. 15:30, hvor det på en normal hverdag er til kl. 14:00! Jeg spiste med de andre og vi fik hver en bakke med mad.
Da vi havde spist, kunne vi så også gå ind og sove. må indrømme at det faktisk var meget rart, selvom det var meget meget koldt og vi kune havde små tæpper som passede til børnene, men sovet fik jeg da.
Da jeg vendte tilbage til klassen, var det tid til eftermiddagsgymnastik, så vi dansede og hoppede lidt rundt. kl. ca. 15:00, skulle de have frugt, så belev børnene igen sat ved et bord og fik en skål med grød. Her sad de stadig da jeg gik kl. 16:00 - de var dog færdige med grøden.
Glæder mig til at se, hvad dagen vil bringe i morgen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar