Andet rejsebrev.

Så er det tid til det andet rejsebrev. Ved egentlig ikke lige helt hvad jeg skal skrive, da jeg synes at jeg kommer udemærket rundt om alle tingene via bloggen. Men altså i dag er det søndag, og i morgen mandag, er der præcis 3 uger til jeg skal hjem, hvilket er en fantastisk tanke, da jeg savner Danmark rigtig meget nu. - har faktisk gjort det i et stykke tid, men efterhånden som tiden nærmer sig, bliver det altså værre og værre. på en måde tror jeg at de sidste tre uger bliver 3 meget lange uger. Men når alt det er sagt, vil jeg også sige at det har været en oplevelse at opleve Vietnam. Jeg har fundet ud af at det ikke er et land for mig, men nu har jeg oplevet det og det er jeg da egentlig meget glad for. Ved at være afsted, har jeg fået lov at opleve noget, som er så langt fra Danmark, som noget næsten kan være. Jeg tror nok jeg har lært at sætte pris på andre og mindre ting, men det finder jeg jo ud af når jeg kommer hjem.

I følge mine faglige elemester, skal jeg snart i gang med at skrive om, hvordan min baggrund som dansker præger mit pædagogiske arbejde. (se evt. under punkt G i faglige elementer) Har i skrivende stund fundet på at lave dette punkt inden for rejsebrevet, da jeg synes det passer super godt ind her!

Nå men det at være en dansk ("pædagog") i vietnam, kan på mange måder være rigtig hårdt, da de har nogen helt andre værdier end dem jeg har. som nævnt før er deres spise situationer noget der bare skal overståes på ingen tid, hvor vi i Danmark synes at det gerne må være lidt hyggeligt og tage tid. Nogen gange kan jeg slet ikke acceptere den måde vi spiser på i min klasse, og jeg bliver virkelig irriteret og i dårligt humør, og andre gange tænker jeg, at det er en del af min oplevelse af at være i Vietnam, at jeg skal opleve en anderledes kultur, og derfor må jeg inordne mig under deres regler, normer og værdier. Det at den vietnamesiske kultur er så forskellig fra den danske gør også at man finder ud af rigtig mange ting om sig selv. f.eks. troede jeg at jeg kunne acceptere alt, bare jeg selv kunne stå inden for det jeg gjorde, det har jeg fundet ud af, at er en del sværre end jeg først havde antaget. Faktisk tror jeg at jeg er blevet mere let irritabel, f.eks. hvis jeg har fået en opgave i klassen og så lærerne siger at jeg skal gøre det på en anden måde, så bliver jeg faktisk ret sur. (tror nok jeg holder det inde i mig selv, men er egentlig ikke altid helt sikker.) F.eks. så bliver jeg ogsåhelt vildt irriteret, når lærerne lærer børnene engelsk, ved godt at de gør det i en god mening og det er skide godt at de lærer børnene sproget, men lærerne kan altså bare ikke udtale ordene korrekt, heller ikke at jeg kan det, men altså, så bliver jeg faktisk lidt irriteret..

Det at jeg har været væk i 6 mdr. tror jeg gør at jeg kommer til at opleve min hverdag i danmark med mindre problemer. tror jeg har lært at sætte pris på små ting, på en måde håber jeg det faktisk, da jeg tror det vil gøre mange ting lettere. Måske jeg også har fundet min grænse i forhold til, hvad jeg kan acceptere inden for det pædagogiske område.

Lige nu ved jeg ikke lige hvad jeg mere skal skrive, så hold øje måske en dag der bliver fyldt lidt mere på dette indlæg - ingen ved det...