Rejsebrev

Ja, nu har jeg næstebn været afsted i 3 måneder og må sige at det har været en oplevelse. - både gode og mindre gode. Jeg kan stadig huske, hvordan jeg havde det den første dag jeg kom til Vietnam. Jeg stod ude i lufthavenen, spm var ren og pæn og tænkte at det her skulle nok blive fedt. Da vi så kom afted i taxaen og vi begyndte at køre, var det første i så, en mand der var ved at pløje sin mark, ved hjælp af en okse. Det var ret sjovt at se og meget facinerende, for sådan gjorde de åbenbart stadig på landet. Jo længere vi kom ind mod byen og jo mere trafik der blev jo større lyst fik jeg til at vende om, men må sige at det hele ramlede, da jeg kom ud af taxien, for aldrig i mit liv, havde jeg lugtet noget så grimt, her var og er nom stadig envirkelig forfærdelig lugt, men jeg ligger vidst ikke rigtig mærke til den mere. (kan dog stadig lugte kogt kylling og nuddelsuppe fra den lille lokale som ligger på vores vej.. (jeg må lige have lov at sige føj). Da vi endelig kom frem til huset ad gadens små side gader, fik jeg et chok - der var jo koldere indenfor end udenfor, det var helt ustyrligt. Der var dog ikke noget at gøre ved det, for jeg havde jo regnet med at jeg skulle ned til varme, så havde ikke taget noget varmt tøj med, hviklet ikke var særlig smart.

Efter at vi havde fået vores værelser var klokken efterhånden blevet mange, og det var tid for at finde noget mad. Damen som ejer huset, havde ellers købt hønse-nuddelsuppe til os, men må sige, at det ikke just var så rart, da kyllingen stadig havde skind på. - jeg kan lige nævne, at jeg ikke har spist kylling og nudler siden den dag. Nå men det var ret svært for os at finde noget at spise, for det første var det jo livsfarligt at gå ud på gaden motorcykler og andet kørte bare som de havde lyst til. (det gør de dog stadig, tror ikke at der er noget der hedder trafikregler) så vi vandrede rund med alle vores dollars og ingen mennesker ville tage imod dem og alle bankerne havde lukket. Så vores første "rigtige" måltid i vietnam, var på KFC (noget fast-food som minder om MCD, dog med kylling) da vi kom hjem den aften røg vi lige i hovedet i seng og som til om eftermiddagen den følgende dag.

Vil sige at det nu har vendt sig mere i den positive retning. Det er skønt at tænke tilbage på hvordan det var i starten og så til nu når jeg har fået mig et liv her i Vietnam. I starten havde jeg i min vildeste fantasi ikke forestillet mig, at jeg skulle prutte med prisen og bare gå hvis jeg ikke var tilfreds. jeg havde ikke regnet med at jeg bare skulle gå over vejen som om at jeg aldrig havde gjort andet og jeg havde slet ikke regnet med at jeg skulle sætte mig op på en motorbike. Altsammen noget som jeg gør nu!

Den første dag i børnehaven føltets også mærkelig. husker at jeg sad der mellem alle børnene og der bare blev snakket vietnamesisk mellem lærerne og børnene. pludselig kunne jeg høre mit navn blive nævnt og min lærer sagde jeg skulle præsentere mig. samtalen fortsattte derefter på vietnamesisk igen og jeg følte mig meget lille. Men som tiden er gået, er det kommet utrolig meget kommunikation mellem mig, børnene og lærerne. det er som om at jeg ikke er en fremmed længere i hvert fald ikke lige når det gælder i undervisningssammenhæng, det eneste prøblem der er, er at det måske tager lidt længere for mig at få børnene til at gøre som jeg gerne vil have, men heldigvis har både de og jeg masser af tålmodighed. Hvis jeg beder dem om at gøre noget, f.eks. tage noget med fra hylden eller tage noget legetøj med på legepladsen, så er der dog ingen af dem der gør det, inden de har fået OK fra deres rigtige lærer :o) Børnene er meget vilde for at ordne mit hår, mærke på mine arme og ben, mend et er vidst også det eneste som gør mig anderledes end dem...

Og ja ellers så tager den ene dag bare den anden. Nogen perioder føles det som om at jeg ikke oplever andet end børnehaven og andree gange oplever jeg så meget at det er svært at huske det hele. Må sige at jeg synes at tiden flyver aftsted, kan næsten ikke forstå at tiden til at jeg skal hjem, er lige rundt om hjørnet. Der er dog ingen tvivl om at jeg glæder mig til at komme hjem, trods jeg har det godt her.