Dette er noget af det som høre under faglige elementer!!
Tja, hvor skal jeg dog starte? For det første findes der her i Vietnam ikke en pædagog uddannelse, og det arbejde som vi pædagoger udføre derhejmme i Danmark, det bliver her varetaget af lærere. Alle de lærerne som er ansat i børnehaven, har en 3-åring uddannelse fra college. Når man har den uddannelse, kan man læse videre på universitetet. De lærere som vælger at læse videre, læser to år og undervisningen forgår i weekenden, da de skal passe deres "rigtige" arbejde i hverdagene.
Nu når jeg sidder og tænker over ordet børnehave, så ved jeg faktisk ikke rigtig om jeg vil kalde Hoa Thuy Tien for en børnehave, da det efter min mening ikke har noget med en børnehave at gøre. I hvert fald ikke ud fra den måde, som jeg vil definere ordet børnehave på.
Der blive gået rigtig meget op i diseplin. F.eks. er det vigtigt for dem, at når der er morgengymnastik, så skal bærnene stå på de optegnede prikker, så de står på række. Når vi skal tilbage til klassen, skal børnene stilles op på to rækker, en for drengene og en for pigerne. Det er også vigtigt, at når børnene siger hej om morgenen og farvel om eftermiddagen, så skal de folde armene foran.
Til daglig når jeg er i børnehaven, arbejder jeg med de 5-6 årige børn. Jeg tror at der her gælder nogle lidt andre regler, end for de mindre børn. "Mine" børn skal jo trods alt snart i skole, og skole er nok det ord jeg ville bruge, hvis jeg kunne vælge mellem det og børnehave. Nå men, her i Vietnam, har de jo nogle helt andre normer og værdier and vi har i Danmark, og i børnehaven, er der knap så meget fri leg, men tilgængæld rigtig meget undervisning og læring.
Lærerne har en meget stram tidsplan, og der bliver stillet mange krav til dem. Dette gælder både fra forældrenes side, men også fra regeringens side.
Alle de aktiviteter som bliver lavet med børnene, er tænkt igennem, helt ned til den mindste detalje og lærerne har gjort sig mange overvejelser omkring, hvad det er som børnene skal og får ud af de forskellige aktiviteter. Lærerne har en ugeplan som de skal følge. Planen er lavet af regeringen, og de har bestemt, at der hver uge skal være et hovedemne. Det emne skal der arbejdes med hver dag om formiddagen.
Hver uge mødes lærerne til et "lærermøde", hvor de snakker om planen. Det er de enkelte lærere i hver klasse, som kan vælge hvilket emne der skal arbejdes med, men det skal godkendes af headmaster of the Kindergarten. Hver uge skal planen indeholde de 7 punkter som regeringen har bestemt, og de er som følger:
Vietnamesisk,
Matematik,
bevægelse, Musik,
kreativitet,
personlig og socialudvikling samt
kulturbevidsthed.
I min kasse, er denne uges emne børnehaven, og det sørger lærerne for kommer til at passe sammen med de 7 punkter. F.eks. har vi talt hvor mange børn og hvor mange lærere der er i hele børnehaven, så har vi gået rundt udenfor for at se på børnehaven, så har vi lavet forskellige tegninger af børnehaven, vi har bl.a. brugt forskellige materialer som farver og palietter. og sådan fortsætter det, indtil vi har været rundt om alle 7 punkter.
Nogen gange, kan der dog gost være aktiviteter i løbet af dagen som ikke lige omhandler emnet, men det er ikke nogen som tager for lang tid. Det emne som lærerne vælger at arbejde med vare min. én uge og max tre uger. Hvor lang tid emnet skal vare, er op til lærerne, da de gør meget ud af, at se på, hvad der er børnenes behov og hvad det er som børnene synes er intressant.
Lærerne er rigtig gode til at dele klassen op i to grupper. Der er jo omkring 30 børn i én klasse, og hvis børnene skal have noget ud af det undervisning de får, se er de nødt til at blive delt op. og selvom tidsplanen er stram, bruger de den tid det tager, for at gennemføre undervisningen. Men meget af den undervisning der foregår, foregår i store grupper. (altså ca. 15 børn i hver). Her læres der bl.a. digte, som skal siges højt, af alle børnene på en gang. Alle tingene foregår faktisk i fællesskab.
Beskrivelse af dagen i børnehaven:
7:15: Lærerne møder og de første børn begynder at komme
7:30: Jeg møder
7:50: Morgen gymnastik
8:10: Samling
8:30: Formiddags mælk
8:40: samling
9:00: Undervisning/ leg i hjørnerne
10:30: Frokost
11:00: Børnene bliver puttet
11:30: Jeg får frokostpause
12:00: Middagslur
14:00: Pause slut/ børnene vågner
14:30: Frugt
15:00: undervisning
16:00: Leg/ børnene begynder at blive hentet
17:45: Jeg har fri
17:00: Børnehaven lukker
Dagen i børnehaven er planlagt meget nøje, og der kan ikke bare ske pludselige ændringer.
Selve klassen er delt ind i forskellige hjørner og de er som følger:
My House area,
Building area,
Study area og
Art area.
Næsten hver dag, kan børnene lege i disse hjørner og nogle dage, er det kun to af hjørnerne der er i brug. Børnene vælger et hjørne, hvor de helst vil leje og så har de ca. 45 min. til leg. Jeg vil ikke sige at det er helt fri leg, for de skal lege ud fra, hvad det er som er ugens emne.
Noget af det der har gjort meget indtryk på, er relationen mellem lærerne og børnene. Der er ingen tvivl om at det er lærerne der bestemmer, og børnene har ikke noget at skulle have sagt. Det er fuldt ud lærerne der bestemmer hvad der skal ske og hvornår det skal ske. Tit sidder børnene bare op langs væggen og venter på, at de får besked på at lave noget. De sidder f.eks. om morgenen inden de skal ud og lave morgengynmastisk, til frokost når de venter på at der bliver vasket gulv så de kan ligge madresser frem og igen om eftermiddagen, når de venter på at alle er færdige med at spise eftermiddagsmad.
Efter min mening, har lærerne også en underlig måde at komme i kontakt med børnene på. De vil meget gerne røre ved børnene og de "niver" dem hele tiden i kinderne. De kan også godt finde på at sige til børnene, at nu skal de kysse læreren på kinden.
Når jeg er i min klasse, forstår jeg jo ikke noget af det der bliver sagt, men mit indtryk er at børnene ikke bestemmer noget. For mig er det lidt underligt, da jeg fra Danmark er vandt til, at der bliver lyttet rigtig meget til børnene.
Her I vietnam, har de også meget med at håne børnene. Hvis der f.eks. er et barn der bliver bedt om at svare på et spørgsmål og svaret er forkert, så bliver der bare gået vidre til det næste barn og i nogen tilfælde, kan et forkert svar resultere i, at barnet skal op og hinke på et ben, foran alle de andre. Hvis et barn ikke sidder stille når vi sidder i rundkreds, kan læreren godt finde på at sætte barnet ind i midten af rundkredsen, for ssom de siger, er der ingen af børnene der bryder sig om det, og så ved de at de skal gøre hvad der bliver sagt. Nogen gange kan lærerne også finde på at sige noget til børnene så de begynder at græde. Hvad det er de siger, det ved jeg ikke, men det kan ikke være noget rart. Hver fredag får de dygtige børn også et klistermærke med hjem, og der er ingen skrubler over, at det ikke er alle børn som får.
Jeg må sige at børnene hjælper meget til med alt det daglige arbejde i klasse. Det er børnene der sætter borde frem, det er børnene der pakker borde væk, og det er også børnene der rydder op. I Danmark rydder børnene selvfølgelig også op, men der hjælper pædagogerne til. Sådan er det bestemt ikke her. Lærerne kan godt bare sidde og kigge på, om det børnene laver nu også er godt nok.
For lige kort at komme ind på forældre samarbejdet, vil jeg bare lige nævne, at det ikke er det som er kendetegnet for børnehaven. Forældrene kommer ALDRIG ind i klassen. Om morgenen er det normalt at børnene baré selv går op i klassen. Når de så bliver hentet, står forældrene udeforan døren, mens en lærer går ind i klassen efter barnet.
onsdag den 9. april 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar