Endnu en uge i Børneren

Så er den anden uge af min praktik gået, den har været god men hård. Jeg fik endelig tilladelse til at tage billeder af børnene, hvilket de synes er virkelig sjovt. Særligt er der en pige som rigtig godt kan lide at tage billeder for mig, og det giver mulighed for at få nogle lidt andre billeder end dem jeg selv tager, for børnene bliver helt vilde lige så snart jeg tager mit kamera frem, de vil jo vældig gerne alle sammen være med på billederne og det går lidt mere stille for sig, når det er hende der gør det. I denne uge har jeg bl.a. også fået afleveret mit skema for det næste halve år, vi fik dog kun en dag til at lave det, så det gik der en hel aften med. Os tøser som bor sammen, skulle meget hurtigt finde ud af, hvor maget ferie vi kunne tænke os at holde, og hvor vi evt. skulle hen sammen – og nå ja så skulle det hele passe med, at der ikke var nogen af os som havde besøg fra Danmark, det var et større projekt, men heldigvis kom det til at gå op. Og nu er det meget rart at vide hvornår det er jeg har ferie. Jeg har også besluttet mig for at holde fri hver fredag, for ellers tror jeg at jeg kommer til at køre sur i det, og det skulle jeg jo helst ikke. Vi tager til Sapa i slutningen af Marts, der skulle være smadder flot så det glæder jeg mig til.

Vi har haft vores første møde med lederen af børnehaven, og hun kunne fortælle os, at der fra i morgen mandag, kommer 22 nye studerende fra Vietnam som skal være i børnehaven samtidig med os og de skal være der i tre måneder. De børn som jeg har i min klasse nu, de skal også stoppe i børnehaven til maj, for at begynde i skole. Derudover kommer der også nogle studerende fra Singapore, som skal kigge på miljøet for børnene, samt indretningen af klasserne. Glæder mig til dem fra Singapore kommer, måske det også kan give mig noget, som jeg kan tage med tilbage til Danmark. Men jeg synes nu at det er lidt irriterende, at de vietnamesiske studerende skal være der, da jeg tror at det kommer til at blive endnu mere svært for mig, at komme rigtig ind i klassen og kommunikere med børnene og for den sags skyld også lærerne. Det er jo lettere for dem at snakke vietnamesisk end engelsk og jeg er lidt bange for at jeg skal blive glemt, da jeg i forvejen synes, at det er mig der altid skal spørge dem om noget fordi de aldrig forklare noget til mig.. selvfølgelig gør de det nogle gange, men…! Synes ellers også lige at jeg er begyndt at kunne kommunikere med børnene via kropssproget, det er faktisk meget sjovt at prøve, selvom det kræver tålmodighed både fra mig og fra børnene, men det er nu rart at de også kan komme til mig, selvom de ved at jeg ikke kan forstå dem. Nogle gange fortæller de en hel historie på vietnamesisk og så kan jeg til sidst sige at jeg ikke forstår den, det kan godt være lidt frustrerende.

Den anden dag havde vi delt klassen op i to, så skulle den ene halvdel lære at regne og så skulle den anden halvdel på legepladsen og bagefter skulle de bytte. Jeg synes at det var en rigtig god idé, da det giver børnene meget mere end når de alle sidder og lytter, og skal svare i munden på hinanden. Da jeg var nede på legepladsen, var der nogle af drengene der løb og spillede bold, de havde det virkelig sjovt, jeg havde aldrig set dem lege på den måde før, faktisk var det lige som at se de danske drenge i børnehaven – der var rigtig gang i dem. Pludselig er der en af drengene der falder og han flækker øjenbrynet og han skal et smut på skade stuen. Da læreren og drengen kommer tilbage til klassen, kan jeg mærke på hende at hun ikke er helt glad, den anden lærer i min klasse fortæller mig så, at hun er bange for hvad der skal ske når hans forældre kommer og henter ham. For eftersom det var hende der havde ansvaret på legepladsen er det hendes skyld at han er faldet. Forældrene vil tro, at hun ikke har holdt godt nok øje med drengen og de vil blive meget sure på hende. Jeg prøver at forklare hende at det jo var en uheld og at vi jo ikke kan holde øje med alle børnene på en gang. Jeg var meget forarget over hele situationen, for det var jo overhovedet ikke hendes skyld.