Glæden ved snart at skulle hjem

Så nærmer tiden sig, hvor jeg skal til og hjem og jeg glæder mig helt vildt meget til at komme tilbage til Danmark igen. Noget af det jeg glæder mig mest til, efter selvfølgelig kæreste, Familie og venner er, at jeg skal gå på gaden og der så ikke er nogen der snakker til mig eller kigger efter mig. Jeg glæder mig også til at komme hjem og handle i kvickly, tænk at man kan forstå det der står på varen og at man kan få det hele på et sted. En anden ting er madlavningen, selvom det nok er lidt svært at forstå, så savner jeg virkelig meget at lave mad. Så hvem ved, - måske jeg bliver lige så god til det som min mor :o)

Jeg vil sige at det har været en meget oplevelsesrig tur, og jeg har lært meget om mig selv, har lært noget om en meget anderledes kultur og så har jeg fundet ud af, hvad det er jeg værdsætter ved Danmark. For lige at nævne noget der har med min uddannelse at gøre, så har jeg fundet ud af, hvad det er for nogen ting som jeg sætter pris på ved det pædagogiske arbejde. Jeg har fundet ud af hvor min grænse går når det gælder det at arbejde med børn. – dette er både inden for det pædagogiske men også når det gælder børnenes opførsel og væremåde. Jeg vil sige at jeg har været rigtig glad for at have oplevet Vietnam, men vil samtidig sige at når jeg sidder nu og tænker over det, så er det bestemt ikke et land jeg skal tilbage til og jeg kan ikke forestille mig at jeg kommer til at savne noget. – har hørt fra tidligere studerende, at det først er efter at de er kommet hjem, at de er begyndt at savne Vietnam, men jeg tror altså ikke at det sker for mig.

Efter dette er sagt, skal det ikke skamme nye studerende for at blive væk. Tværtimod. Det er jo en super oplevelse og tænk at kunne opleve et land i 6 mdr. ikke kun med at rejse, men man kan jo komme virkelig langt ind i en anden kultur og se hvordan de lever. Og Vietnam har altså gode, dårlige og virkelig sjove og mærkelige traditioner. Tænk f.eks. at bo i et land, hvor man nærmest giver gaver til hinanden en gang om måneden? –tja ikke dårligt . :o)

Jeg synes at nye studerende skal tage udfordringen/ oplevelsen op og tage til Vietnam. Børnehaven (hvor jeg jo har været) er virkelig glade for at have os danske studerende, og jeg mener bestemt at de kan lære meget af os, hvis man har tålmodighed og viljen til at få noget igennem. F.eks. i vores workshops har et af vores emner jo været anerkendelse, og måske halvdelen af lærerne har taget imod det med åbne arme og prøver at arbejde med det, selvom det jo kan være virkelig svært. Ved at børnehaven har haft mange danske studerende, tror jeg virkelig at vi alle har hjulpet dem godt på vej i en mere positiv retning. De ting som jeg hørte om inden jeg tog af sted, var langt fra det jeg ret faktisk har oplevet. Selvfølgelig bliver børnene stadig fodret, men ikke i den grad som jeg havde forestillet mig – dette tror jeg faktisk er pga. af danske studerende.

Ud fra mit pædagogiske syn, mangler der stadig en del, men det er jo ikke alt der kan lade sig gøre, da det jo er en helt anderledes kultur med helt andre normer og værdier. Og regeringen har jo stadig meget at skulle have sagt. Nogen gange har jeg stillet mig selv spørgsmålet: er vores pædagogiske metoder så meget bedre end dem de har her i Vietnam, og kan det overhovedet ladet sig gøre når landende er så langt fra hinanden? Den måde de vietnamesiske børn bliver opdraget på passer jo lige præcis til den kultur de har.

Nå men som sagt skal jeg jo snart hjem, og jeg anbefaler helt klart andre pædagogstuderende at tage til Vietnam. Ikke mindst for oplevelsens skyld.