Turen gik til Hoi An

Udsigt fra vores altan. Vi ramlede lige ind i en helligdag, hvilket betød at der var virkelig mange mennesker på gaden, som skulle på stranden.

Så har jeg holdt min sidste ferie i Vietnam, på en måde er det en anelse sørgeligt, for det er jo altid rart med ferie og på den anden side er det dejligt, for jeg begynder for alvor at kunne mærke, at jeg snart skal hjem til lille Danmark igen.

Nå men vi havde en helt fantastisk tur. Vi lå ved stranden hver dag fra morgen til solen gik ned, så tog vi hjem for at gøre os klar og tage ind til byen, hvor vi skulle spise og selvfølgelig shoppe. - fik vidst ikke lige nævnt at Hoi An er en skræder by, hvor man kan få syet alt det tøj man overhovedet kan drømme om. Det var et sandt paradis, det eneste jeg skulle sørge for var at vælge hvilken model jeg ville have og i hvad for noget stof. Så blev man ellers målt og så var tøjet klar til afhentning dagen efter. :o) skønt, skønt. Man kunne også få lavet sko, så det prøvede jeg da også lige.

Her en lille film af en af de søde damer, som solgte ting på strandenen. Der var noget specielt over hende...

Her ses billeder af hvordan det så ud uden for butikkerne og inden i butikkerne, der var tøj og sko overalt, og til tider kunne det godt være en anelse uoverskueligt.

Her ses jeg i noget af mit nye kluns. På hele ferien fik jeg brugt 11 millioner eller det der svare til ca. 4000 dkr.

En dag tog Lotte og Jeg til My Son, som vidst nok er en gammel by, hvor der ligger forskellige kongetempler. Må sige at det ikke var den mest spændende tur jeg har været på, faktisk vil jeg sige at det er den mest kedelige. men altså guiden var god - nærmest lidt for god, han kunne i hvert fald snakke og snakke i meget lang tid adgangen og vejret var alt alt for varmt. Men vi fik set det, og havde vi ikke gjort det, havde vi nok ærgret os over det.

For at turen skulle have lidt med vores kommende arbejde som pædagoger at gøre, var vi ude at besøge et børnehjem, og jeg kan godt sige at det IKKE var den bedste fornøjelse. i alt på børnehjemmet boede der 76 børn og der var 19 personale, hvor nogen af dem var lærere og derfor kun var der til at undervise nogen af børnene. På børnehjemmet boede der også både handicappede og "normale" børn. Vi var der, da de "normale" børn var i skole så vi gik "glæden" af at se en stue, hvor der var ca. 10 handicappede børn i alderen 0-10 år. De fleste af børnene lå bare i deres senge, mens nogen af dem sad i en stol og blev madet. i et andet rum, havde de fysioterapi, og det glædelige ved det rum var, at der var tre hjælpere til at hjælpe de børn der var derinde og der var forskellige former for hjælpemidler. da vi var færdige med rundvisningen, fik vi lov til at snakke med lederen af børnehjemmet, som fortalte at det var et børnehjem som var ejet af regeringen, men at de ikke fik penge nok til hvert enkelt barn. Vi sige at det i bund og grund var meget rart at se børnehjemmet, da jeg tror at det giver et meget realistisk billede af, hvordan mange institutioner i Vietnam ser ud. - er dog glad for, at det ikke er i sådan en jeg skulle arbejde i 6 mdr.

Her lidt billeder fra børnehjemmet. På alle stuerne stod sengene som ovenover. Og ellers bare et billede af sådan en lille sød baby...

Så var vi lige ude og hygge os en aften, hvor vi fik spillet lidt pool, -mig og Mie tabte mod Mai og Lotte

En edderkop, som luskede rundt på vores hotel. Den ser ikke så stor ud, men det kan jeg love for at den var. - og det var en anden slags end den vi har haft her i vores hus i Hanoi. Den her havde nogen meget lange ben!!!