3 fantastiske uger

Ja, så har jeg og den lille Jens været ca. 14 dage i det sydlige Vietnam. Først må jeg sige at det er skønt at have ham på besøg, jeg ville ønske at han kunne være her lidt længere. Nå men vi har haft nogle fantastiske dage, og oplevet en masse. Vi startede jo med at være tre dage i Hanlong Bay (det har der været et indlæg om), så havde vi lige en dag i Hanoi, hvor han var med ude at se børnehaven og hvor vi besøgte den kære Ho Chi Minhs balsamerede lig, og så drog vi ellers afsted fredag morgen. - Vi skulle flyve allerede kl. 06 om morgenen, så det gav lige en stort set hel ekstra dag.

Så nåede vi til Nha Trang, som er lidt mere sydlig end midt Vietnam. Nha Trang er kendt for at have en dejlig bade-strand, hvilket jeg må side den også var. Der var palmer, sand og store bølger. Må sige at det var nogen enorme bølger som bare kunne kaste rundt med os. Det var nu meget sjovt, men man kunne ikke komme så lang ud, da der blev meget hurtigt dybt og under strømmen, skulle efter signe, være stærk. Når bølgerne brusede omkring os, hev det sand med op fra bunden, så vi endte da begge med at få lidt "sommerben". (sår på knæerne)

I Nha Trang oplevede vi også:

1. At være i vinpearl, som er en form for forlystelsespark, men et stort indendørs akvarium, badeland og andre spændende ting. For at komme derover, skulle vi med en "svævebane" som kørte over vandet. Det tog ca. 20 min. at komme over. Faktisk var en lidt underlig følelse at sidde deroppe og kigge ud over vandet. På den ene side, var det fantastisk flot og man kunne se virkelig langt, og på den anden side, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at hvis vi af en eller anden grund skulle falde ned, så var det ude med os. Vi havde nok valgt en forkert dag at tager derover, da det regnede virkelig meget. Alle rutchebander havde lukket, så vi var kun i akvarium og i bade landet. Badelandet var sjovt, da vi havde det hele stort set for os selv og ikke behøvede at stå i kø.

2. Så lejede vi en motorbike, så vi selv kunne bestemme havd vi gerne ville se. - og motorbiken er jo en vigtig ting i Vietnam, så det skulle jo næsten prøves. jeg var godt nok lidt nervøs for det, da det jo var manden (altså Jens) der skulle kører, trods han ikke har noget kørerkort, men han klarede det nu meget godt. - også når man tænker på at han have en "Hyacinth" siddende bagpå, og en enkelt gang måtte han da også sige : Så hold dog kæft!...

Det var skide skægt og den kunne kører 60 km i timen, eller dvs. det var det er stod på speedometeret.


3. Så havde vi booket en tur, hvor vi skulle ud og se et vandfald og ud at besøge noget der hedder "monkey island". Vi blev hentet af hver vores motorbike som kørte os ud til en form for regnskov, hvor vandfaldet var. Og må jeg på vores begges vegne sige, at man får pænt ondt i numsen af at sidde på motorbike en en time! Nå men det var det værd, for det var smadder flot og helt stille. Der var ikke andre turister end os, så det gjorde det også lidt hyggeligt. Guiderne havde taget frugt og vand med til os, så det sad vi og nød på en stor sten, mens vandet brusede omkring os. Da vi havde set det, kørte de os ud til en båd, som så sejlede os over til Monkey Island. Da vi kom til øen, var der en masse aber som fór omkring os og de andre turister. Man kunne godt se at de var vandt til at der kom mennesker og kiggede på dem og de kom helt hen til os. Jeg var lidt en kylling, og var ikke så tæt på dem som visse andre. Jeg nævner ingen navne, men i kan jo gætte :o) Han skulle absolut tage et billede af af en abe i et træ. Så kom aben tættere på ham og begyndte at sige lyde og vise tænder, men stadig skulle der jo tages et billede. Det næste jeg ser en Jens der er på vej væk og en abe der springer efter ham, og river ham i nakken. Heldigvis kom der ikke hul, men et lille rødt mærke og en billede det fik han da!

Ude på øen, var der også et cirkus med forskellige dyr. Bl.a. var der nogen geder som var klædt ud som brudepar, aber der cyklede og hunde der var i skole.

Det var en god uge, men vi skulle jo videre til Seigon - med nattoget. Dette var ingen sucess, for da vi kom in d i toget lå der en og sov i min seng og der havde ligget en der hvor Jens skulle sove. Ved godt at, det at tage nattoget er en billig måde at rejse på i Vietnam, men alligevel så synes jeg ikke at det var rart at skulle sove i noget sengetøj som der lige havde ligget en anden og svedt i. Det kan godt være at jeg er sart, men sådan er det bare. Heldigvis viste jeg at det kunne ske, så jeg havde købt to lagenposer og inden vi tog afted, og dem var vi ret glade for.


Da vi nåede til Seigon, var kl. 5:30 om morgenen og vi var lidt trætte, da vi ikke havde fået alt vores skønhedssovn i toget. Vi havde besluttet os for at gå til vores hotel, da vi jo godt vidste, at det var for tidligt til at tjekke ind. Da vi kommer ud fra staationen bliver vi mødt at taxa og motorbike mænd som siger: Where you go? Can I help you? og som føler efter os, i et iver for at vi skal vælge at køre med dem. Det er sgu skide irriterende og man bliver i meget dårligt humør af det. (eller jeg gør i hvert fald) nå men det jeg ville sige var, at jeg aldrig havde set så mange af taxier og motorbike mænd samlet på et sted!


Da vi ankom til hotellet, var det stadig for tidligttil at tjekke ind, så vi gik ud og fandt os en café, hvor vi kunne få noget morgenmad. Den café skulle senere vise sig at have stor betydning for vores ophold i Seigon. De lavede simpelthen den bedste café- latte og andre drikke med knust is. Så hver aften efter vi havde været ude og spise og hygget os, så inden vi gik hjem, smutte vi lige forbi og fik noget forfriskende. I Seigon oplevede vi også en masse. For det første boede vi på "Dong Khoi", som er en gade der er nævnt i turen går til Vietnam. Det er Seigons pæneste gade og butikker som Gucci og Louis Vuitton.

Ting vi oplevede i Seigon:


1. Vi har set domkirken også kaldet Notre-Dame kirken. Det særlige ved denne kirke er, at den er lavet af både vietnamesiske og franske materialer. Og den er teget af en fransk akitekt.


2. Hovedpostkontoret, egentlig ikke noget særligt at sige om det, andet end at det hylder videnskabsmænd som har haft betydning for udviklingen af telegrafi og elektricitet. Bl.a. hylder de jo den danske H. C. Ørsted, da det jo var ham som opdagede elektromagnetismen. I øvrigt var det ham, der grundlagde Polyteknisk Læreanstalt (senere DTU).

3. Genforeningsbygningen. d. 30 april 1975 indtog befrigelsesbevægelsen og den nordvietnamesiske hær Seigon og brød gennem præsidentspalasets port. præsidentspaladset kaldes i dag for genforeningsbygningen.

Inde i genforeningsbygningen, var der dette lille gulvtæppe, med et skilt, hvor der stod at man ikke måtte gå på tæppet, og gæt så lige hvem der vader direkte ind på det med sine møg- beskidte sko... MIG!!

4. Museet for krigsforbrydelser. Her så vi billeder fra alle de kriege som Vietnam har været med i. Der er også gamle kampvogne, jægerfly og selvkørende artilleripjecer. Nogle af de billeder som de viste var meget rystende. Bl.a. var der billeder af folk som var/ er blevet handicappet pga. agent orange, som var noget af det amrikanerne smed ud over syd vietnam i krigen, for at træerne skulle tabe bladene , så de kunne se hvor menneskerne befandt sig. Det var virkelig rystende, og når man går i ganderne ser man satdig rigtig mange mennesker der mangler et ben eller andet, og jeg er sikker på at det er påvirkninger fra krigen.


5. Folkekomiteens hus. Her var det ikke muligt at komme ind, så vi nøjes bare med at tage et billede. Det var faktisk en ret flot bygning, som blev bygget af franskmændene i 1901-1908.

6. Zoologisk og botanisk have. Faktisk nåede vi kun at se zoologisk have, da der slet ikke var rart at være. ikke for dyrene men for os. Der var simpelthen så mange vietnamesere derinde og de var mere intresseret i at se på os, end i at se på dyerne. Tit kunne man se folk tage billeder af os med deres mobil telefoner, det var slet ikke rart, så vi kom hurtigt ud derfra.


7. Lam son-pladsen er den plads hvor Dong Khoi krydser med Le Loi. (Le Loi er en meget lang shoppe gade) På selve pladsen, findes statstearteret.

8. Bymuseet. En anelse kedeligt må jeg nok sige, og det var meget de samme ting, som er på andre museer, her var det hele bare samlet ét sted.

9. Vi var på en én dags tur til Mekong deltaet. I turen går til Vietnam, var der nogle rigtige gode billeder, så jeg havde store forventninger. – nok endda for store. Det var slet ikke som i bogen. Mekong Deltaet er et område, hvor husene ligger ud til vandet, og hvor man handler og sælger ting fra bådene i vandet. På selve turen skulle vi se Cai Be Floating Market. Det er der hvor mange både mødes, og så bliver der handlet. Det kan være alt fra mursten til mad. Derefter sejlede vi ud af nogle små ”side floder” og der kunne vi komme lidt tættere på landsbyerne. det var meget flot, samtidig med at det lignede mange andre landsbyer som jeg har set i Vietnam. Vi sluttede af med at besøge et lille lokalt marked, og så gik turen ellers tilbage til Seigon.

10. Endnu en én dags tur, men denne gang til Cao Dai Temple og Cu Chi Tunnelerne. Først var vi et tempel, faktisk havde jeg ikke rigtig lyst til at se flere temåler da de alle sammen ligner hinanden, men Jens lokkede og det er jeg faktisk rigtig glad for, da det var en god oplevelse, og slet ikke som de andre templer. Efter ca. 3 timers kørsel af meget bumpede veje, ankom vi templet. Det var kæmpe stort og med en masse farver. Vi var der lige lidt i 12, så vi kunne nå at se ”cermonien”. Cao Dai er en religiøs sekt, som har ca. 2,5 tilhængere i Vietnam. Sekten er en sammenblanding af buddhisme, daoisme, konfucianisme og kristendom. Sekten har også en smule indflydelse fra Islam, animisme samt forfædredyrkelse. Sekten har dog en eneste ”gud” som de tror på. Sekten er i øvrigt vegetarer og udøver meditation. Jeg kan ikke lige huske hvordan det er, men i hvert faldet er der fire forskellige former for dragter. Tror nok, at de hver især repræsentere buddhisme osv. farverne på dragterne er rød, hvis, gul og blå.

11. Den sorte kvindes bjerg. Et bjerg som vi dog kun kørte forbi da vi skulle væk fra templet og mod tunnelerne, men det er vel også at have set det? Det er et bjerg, hvor der er virkelig mange templer og pagoder. Oppe fra bjerget, skulle man efter signe have en fantastisk udsigt over Mekong deltaet. For enden af bjerget, er der en mindesten, for de soldater der blev dræbt i krigen.

12. Cu chi tunnelerne. Det er de tunneler som vietnameserne levede i under krigen, så de amerikanske soldater ikke kunne finde dem. Det er ret imponerende, hvordan det kunne lade sig gøre og hvordan de har kunnet finde ud af at lave det. Vi så bl.a. nogle fælder som virkelig kunne skabe frygt og rædsel. Vi prøvede også at gå i de MEGET små tunneler. Og det skal jo også lige nævnes at der var mulighed for at købe patroner, så man kunne prøve forskellige gevær. Så Jens skulle jo selvfølgelig prøve at skyde med en Kalasjnikov (AK 47) og det er han meget stolt af. Det var lidt dyrt at at købe patronerne, så hvis han måtte prøve måtte jeg få et Louis Vuitton tørklæde :o) – blev dog lidt nærig da vi stod i butikken :o)