Ja så fik vi klaret vores førte workshop. Da vi mødte i møde lokalet i morges var der blevet hængt et pænt skilt op, hvor der stod: Hoa Thuy Tien Kindergarten and University College Sjealland. WORKSHOP. Topic 1: Recognition of the children. Topic 2: To learn through playing.
Vi havde dog ændret lidt i det, så det hed: Great Expectations. Vi vidste nemlig ikke, at de havde fået lavet sådan et fint skilt. Mam må sige at de havde gjort meget ud af, at skulle have workshop med os hvide, eller måske var det fordi, at vores lærere fra Danmark kom og så den. De havde alle fint tøj på og der blev holdt taler. Af tilskuere, var de bl.a. ledere fra andre børnehaver, lærere samt studerende fra et vietnamesisk college.
Inden vi startede, var der nogle af børnene, som kom og sang en sang for os. –mest var det egentlig nok bare fordi, at lærerne gerne ville vise frem, hvad de laver med børnene. Inden børnene skulle optræde med sang, var de lige inde og sige hej til os. Det var en meget rar fornemmelse, for jeg følte virkelig at ”mine børn” var glade for at se mig. Da de havde sunget og danset, kom en fra hver klasse frem og fortalte, hvem deres lærer var og så var alle os studerende med oppe og danse en lille dans sammen med børnene, inden vi skulle rigtig i gang med workshoppen.
Første holdt headmaster en tale, så holdt lederen fra college tale og så var det de danske læreres tur, og først derefter var det vores tur. Jeg var godt nok en del nervøs, men jeg faldt stille og roligt til ro – og heldigvis for det da. Jeg synes at det hele gik rigtig godt, ud fra hvad jeg kunne føle ved situationen, havde vi valgt nogle gode emner at arbejde med, da de virkede til at synes, at det var spændende. De svarede også på spørgsmål, hvis vi spurgte dem om noget. Vores workshop bestod af snak, men vi kom også med forskellige eksempler, opgaver, skuespil og et enkelt videoklip, selv synes jeg at det var fantastisk, da det ellers ville blive til meget lang tid, hvor de bare skulle sidde og lytte. Da vi var ved at være ved vejs ende, skulle alle lærerne komme op til os, hvor de skulle prøve at lege/ røre ved kartoffelmel. Jeg tror nok det var en succes, for da jeg senere på dagen var rundt i klasserne, sad alle med hænderne i kartoffelmel.
Efter workshoppen, var vi inviteret ud at spise. Det var et hyggeligt sted og vi dejlig mad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar