mandag den 28. januar 2008

Første indtryk af Vietnam

Okay, kl. er nu ca. 20:00, og vi er lige kommet til vores hus. Det er dog ikke helt, som jeg havde forestillet mig. Det er meget værre. Så dem/ den som sagde til mig at jeg ikke skulle tage nogen jakke med, i skulle skamme jer. Her er ikke 25 grader som der stod på DMI, men ca. kun 13, og det er altså lidt koldt når man kun har en trøje. – når ja, har selvfølgelig heller ikke andet end sommertøj med fordi jeg troede at jeg skulle ned til varmen, men der tog jeg fejl..

Kort lige lidt om turen herned, faktisk var den ikke så lang som jeg havde regnet med. De 10 timer til Singapore gik overraskende hurtigt, måske fordi der i flysædet var indbygget fjernsyn, så vi kunne se film og spille Super Mario. Der var vidst ikke rigtig nogen af os der fik sovet, hvilket vil sige at vi lige nu har været vågne i rigtig mange timer.

Og nu er det så blevet mandag..
Jeg gik i seng ca. kl. 23 og vågnede kl. 13, så nu har jeg vidst fået indhentet det søvn jeg manglede.
Men da meget af dagen jo er gået med at sove, kom vi først ud af døren sidst på eftermiddagen, da vi lige skulle have besøg af vores udlejer, så der kunne kommer styr på det med lejekontrakten, samt vi lige fik købt lidt vand. Ellers har vi i dag været ude for at lede efter en bank, men det vidste sig at de havde lukket da vi kom ind til byen, så vi måtte hæve i en automat, hvilket vi var lidt bange for, for tænk nu hvis vi mistede vores VISA kort.. :o) ellers har vi nu fået handlet, hvilket føles helt fantastisk skønt!





Kulturchok…
Ja det kan jeg rolig sige, for at alt er simpelthen virkelig meget anderledes end det jeg kender fra DK. Da vi kørte fra lufthavnen kørte vi forbi nogle marker, hvor der GIK nogen og pløjede marken, og ja de gik med en stor okse foran sig, det så virkelig vildt ud.

Èn ting som er meget svær at beskrive, er at her er virkelig MEGET trafik, det kan slet ikke beskrives. Der er ikke så mange biler, men knallerterne, de er overalt. Nå man skal over gaden, er det ikke noget med at vente til der ikke er mere trafik, nej man skal bare gå, for ellers kommer man aldrig over. Og det mest utrolige er, at vi ikke har sent nogle biler med buler i eller nogen uheld! Tror faktisk slet ikke at her er nogen former for trafikregler, man dytter bare og så kører man. Fordi der er alt den trafik, er her også virkelig meget os i gaderne, faktisk kan vi se at alle vietnameserne går med noget for munden, så det skal jeg også snart have købt. Her om aftenen, kan man mærke det i halsen.

Ude på gaden, er der også små gadekøkkener over det hele. Jeg har endda set en, hvor der lå et hundehoved, det var total mærkeligt. Hønsene ligger der også bare, dog uden fjer :o) Man ligger vidst også bare sit skrald på gaden og om aftenen, kommer der så bare nogen og sortere det.. AD AD –og selvfølgelig tager de det så med i små trillebøre, hvor de også bare stabler det op.

Er der egentlig nogen der ved, hvor meget der kan være på en knallert? Ha ha, der er ingen grænser. Vi har set nogle køre med appelsin træer, madrasser og store tønder :o)




Faktisk tror jeg også at vi bor i den ”fattige”/ slum kvarteret i Hanoi, for i dag har vi været inde i selve byen, ved Hoan Kim-søen, og der lå de ”rigtige” butikker, men selvfølgelig også alle de små hvor de sælger falske tasker og tøj. I vores del af byen, er der mest de små gadekøkkener.

Nå ja en ting jeg har glemt at skrive om, er hvor hjælpsomme vietnameserne er. I går da vi ankom til huset, købte ”vores familie” mad til os, og de hjælper med mange forskellige ting.

Lidt sjovt er det når vi går i byen, for der bliver kigget rigtig meget efter os.. og det er ikke fordi vi er lækre, men fordi vi jo er hvide ;o)

Ingen kommentarer: